Det er en lun og krydret duft af halm og hest, der fylder staldene på Snuromgaard i det grønne område i Gårslev en forårsdag i maj. Her tilbydes rideterapi og handicapridning, og det er ikke tilfældigt, at en tur på hesteryg kan have stor betydning for stedets ryttere.

Af Anne Marie Stoustrup

”Det er svært at definere, men hesten giver noget. Den spørger aldrig, den svarer aldrig igen. Den er en ven, og den er der altid,” siger Søs Møller Christensen, der har interesseret sig for heste det meste af sit liv.

Søs Møller Christensen ejer og driver Snuromgaard i Gårslev, hvor hun bor sammen med sin mand. I mange år arbejdede hun på kontor i sin mands ejendomsmæglerfirma, men da finanskrisen kom, måtte firmaet spare, og det blev tid til at søge nye veje for Søs. 

Herefter uddannede hun sig som handicaprideinstruktør, og i 2013 blev ridecentret på Snuromgaard en realitet, der i dag har 16 heste. 

Siden da har hun i samarbejde med Gunhild Andersen, der kom til stedet i 2017, undervist i rideterapi og handicapridning to gange om ugen. Ligesom hun også gør det i dag i sin lange, grå frakke og med det mørke hår friseret i en pæn frisure oppe på hovedet. 

Hun ser tydeligt, hvordan samspillet mellem hest og rytter har betydning.

”Vi kan se det, når de kommer – og når de kommer gående – at de bliver bedre. Har der været ferie i to-tre uger ses det også tydeligt på dem, men bagefter siger de som regel, ’årh, det hjalp’,” fortæller Søs. 

En dag på Snuromgaard med undervisning og tur i skoven.

Smil som smitter

En ridetime på Snuromgaard lader til at være sundt på flere måder. I den store, røde ridehal lyder slagene fra hestehove mod den bløde bund. På hesten Marko sidder rytter Victor Bøje Hansen på 21 år og smiler stolt. På banens midte guider Gunhild Andersen ham rundt og forklarer, hvilke øvelser han skal lave. 

Det ser udfordrende ud, men Victor klarer det med god hjælp fra den trofaste Marko, der roligt bærer ham afsted på sin lysebrune ryg. I ridehuset står flere tilskuere, som smiler tilbage mod Victors glade ansigt. Han kan nemlig slet ikke lade være med at smile oppefra hestens ryg, og det smitter. 

“Det er sjovt at ride her,” siger Victor Bøje Hansen, som rider på Snuromgaard. Dog kan han godt mærke, at det er længe siden, han sidst har siddet på hesten grundet corona-nedlukning.

Dyr har en effekt på mennesker

Årsagen til den påvirkning, som dyr har på mennesker, kan seniorforsker Karen Thodberg være med til at forklare. Hun har forsket i anvendelsen af dyr med et terapeutisk formål og har studeret, hvordan samspillet mellem dyr og mennesker kan have en effekt. 

Karen Thodbergs forskning har omhandlet, hvordan ældre på plejehjem reagerer på kontakt med besøgshunde. Selvom det er hunde og ikke heste, fortæller forskningen noget generelt om samspillet mellem dyr og mennesker.

”Det, vi så, var, at tilstedeværelsen af en hund ved besøg stimulerede beboerne til at tale med og røre ved dyret,” fortæller Karen. 

Nærværet af dyr har altså en effekt, men præcis hvorfor vi reagerer på dyr, svarer forskningen endnu ikke entydigt på. Et nyt, stort studie skal imidlertid være med til forklare mere om dette.

Tilbage i ridehallen forklarer Søs Møller Christensen mere om, hvordan de bruger hestene i rideterapi og handicapridning. Især er det hestens gang og varme, som har betydning for rytterne. De ryttere, som er hæmmet af spasticitet, har stor fornøjelse af at sidde på hestens ryg. Hestens gang giver dem nemlig fornemmelsen af selv at gå, fordi de følger hestens bevægelser. 

”Heste er lykkepiller på fire ben”

Man mærker tydeligt på Søs, at hun brænder for stedet og arbejdet med heste og mennesker. Og man forstår hende godt. 

Den ro, der summer på Snuromgaard, sætter sig i alle sine omgivelser. Fra de rolige, græssende heste til den henslængte kat i hesteboksens lune, nystrøede halm. Stemninger, der giver meget til oplevelsen af stedet. En oplevelse, som hestene i høj grad er med til at skabe.

Billeder fra dagens undervisning.

“Det er også den psykiske del af det. Den glæde ved bare at få lov til at røre ved hestene, det betyder meget for dem, som kommer her. Jeg plejer at sige, at heste er lykkepiller på fire ben,” fortæller Søs.

Mere viden skaber større indsigt

Det studie, som Karen Thodberg håber, der kan være med til at præsentere nye resultater omkring dyrs påvirkning på mennesker, tager udgangspunkt i, at ”der er noget, der tyder på, at fysisk berøring med et dyr sætter gang i en fysiologiske respons hos mennesker, og at dyr kan have en beroligende effekt,” fortæller Karen. 

De forsøg, der hidtil har været på området, er dog ikke enige, og det kan der være flere forklaringer på.

”Det skyldes måske delvist, at forsøgene er lavet meget forskelligt, så der er stor variation i, hvilken situation der undersøges, og samtidig varierer forsøgspersonernes alder, køn, sygdomsbillede og lignende,” siger Karen Thodberg. 

Helt overordnet forklarer Karen, at mere viden kan optimere anvendelsen af dyr i terapien. Hvis man helt konkret ved, hvad der giver den ønskede virkning, kan man forbedre behandlingen.

Et arbejde med mening

På Snuromgaard er Søs Møller Christensen ikke i tvivl om, hvad arbejdet med heste og mennesker har betydet for hende. 

”Det giver alt det, som jeg skulle have gjort for mange år siden. Det kan godt være, at vi er trætte, når vi kommer ind om aftenen, men det er med et smil på læben, for det er bare så givende,” fortæller Søs.

På ridebanen runder Gunhild Andersen ridetimen af, og næste holds ryttere står lige så spændte og forventningsfulde klar som de foregående. Nu er det deres tur til et ridt på den gyngende ryg i ridehallen.